Handelsbetingelser

 


Generelle oplysninger

CVR nr. 24 98 78 33

Nice Wear
v/Christina Nygaard-Larsen
Torvegade 1
7160 Tørring
Danmark

Tlf. 93 98 78 33

Mail: cnl@nicewear.dk

Disse vilkår og betingelser gælder for køb af varer på www.nicewear.dk

Vores priser

Alle vores priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.
Varer der sendes til Grønland og Færøerne, kan købes momsfrit.

De priser, der fremgår på vores hjemmeside på det tidspunkt, hvor bestillingen afgives, er gældende.

Vi tager forbehold for trykfejl, moms- og afgiftsændringer samt udsolgte varer.

Bestilling og betaling

Webshoppen har åben 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen. Det kan dog ske, at vi midlertidigt lukker shoppen for vedligeholdelse.

For at handle hos www.nicewear.dk skal du være fyldt 18 år eller have din værges samtykke til at indgå købet.

Når du handler med Nice Wear indgås aftaler på dansk.

Når du har afgivet en bestilling, vil du modtage en online bekræftelse. Skulle du ikke modtage denne bekræftelse indenfor 1 time, bør du kontakte os (tjek eventuelt dit spamfilter).
Du vil desuden modtage en mail samme dag, som din ordre er afsendt.

Betalingsformer

Vi tilbyder følgende betalingstyper:

      Visa/Dankort
      Visa
      Visa Elektron
      Maestro
      MasterCard
      MobilePay overførsel
      Forudbetaling/bankoverførsel

Betaling med betalingskort

Vi anbefaler alle kunder at betale med betalingskort, da denne metode er den sikreste. Vi modtager følgende korttyper:

     Visa/Dankort
     Visa
     Visa Elektron
     Maestro
     MasterCard

Hvis du betaler med et betalingskort, trækkes beløbet først på dit kort, når vi afsender dine varer.

Der betales via sikker og krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Det betyder, at dine kortoplysninger ikke kan læses af udenforstående.

Når du handler med et betalingskort, forbeholder vi os retten til at kontrollere, om de personlige oplysninger, der er opgivet, er sande.

Vi kan til enhver tid nedskrive det betalte beløb - hvis f.eks. et produkt er udsolgt, eller ikke ønskes alligevel. Men af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ALDRIG hæve mere end det godkendte beløb. Ønsker du derfor at købe mere, skal du lægge en ny ordre ind – hvis vi endnu ikke har afsendt ordren, kan den nye ordre lægges til, så du sparer fragten – kontakt kundeservice

Et evt. kortgebyr, der er forbundet med dit køb, afholder vi.

MobilePay overførsel

MobilePay betaling sker ved overførsel til nr. 24 83 19 95.
Husk at skrive dit ordre-nr. på overførslen, så vi kan matche din betaling med din ordre.

(BEMÆRK: evt. indsigelse skal rettes direkte til Nice Wear)

Forudbetaling/bankoverførsel

Forudbetaling sker ved indbetaling til vores bankkonto: reg. 9560 konto 4200004189.
Husk at skrive dit ordre-nr. på bankoverførslen, så vi kan matche din betaling med din ordre.

(BEMÆRK: Bankoverførsler er ikke dækket af indsigelsesordningen)

Fragt og levering

Alle ordrer over 499,- kr. leveres fragtfrit til pakkeshop i hele Danmark (gælder ikke Grønland og Færøerne).

Alle ordrer under 499,- kr. pålægges 49,- kr. i fragt til pakkeshop i Danmark. Du kan hele tiden se i indkøbskurven hvad din fragt bliver.

Afhentning i vores butik i Tørring er altid gratis.

Alle ordrer til Grønland og Færøerne sendes med fly og pålægges 299,- kr. i fragt. Når du har valgt land, kan du se den korrekte fragt i indkøbskurven.

Forsendelser til Grønland og Færøerne vil ikke blive opkrævet dansk moms, forsendelsen vil muligvis blive toldbehandlet i modtager-landet. Hvis du ønsker nærmere oplysninger om toldreglerne i netop dit land, skal du kontakte dine lokale toldmyndigheder.

Alle ordrer afsendes i løbet af 1-2 hverdage. Dog kan der forekomme længere leveringstid end normalt i forbindelse med julehandlen, udsalg, Black Friday og lignende kampagner

Vores pakker er forsikret og du modtager et track&trace nummer, så du hele tiden kan følge din pakke. Alle varer leveres så længe lager haves.
Vi tager forbehold for trykfejl, moms- og afgiftsændringer samt udsolgte varer.

Vi leverer p.t. kun til Danmark, Grønland og Færøerne.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Ved returnering har du mulighed for at få pengene tilbagebetalt eller at få byttet varen til en anden vare.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til cnl@nicewear.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Ved returnering er det dit ansvar at pakke varen forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Du har mulighed for at købe en returlabel for kun 39,- kr. hos os. Den gør det både nemt og billigt at returnere varer til os, og så er den incl. forsikring og track&trace – du kan købe en returlabel her eller ved henvendelse til kundeservice.

Hvis du ønsker at bytte din vare til en anden vare, skal du også selv betale fragten for returneringen, men vi betaler til gengæld fragten for at sende den nye vare til dig uanset om varens værdi overstiger vores fragtfri grænse.

Bemærk vi modtager ikke returvarer sendt pr. efterkrav og har ikke mulighed for at hente pakker sendt uden omdeling – benyt derfor venligst vores returlabel eller kontakt kundeservice inden returnering.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Nice Wear
Torvegade 1
7160 Tørring
Danmark

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Ombytning af Gaver

Har du fået en gave fra nicewear.dk har du samme bytte- og returret, som hvis du selv havde købt varen hos os. Du skal blot være opmærksom på at få retursedlen fra gavegiveren og påføre din adresse eller at kontakte vores kundeservice inden du returnerer varen

Du skal også være opmærksom på, at ønsker du pengene udbetalt, sker dette altid til det kort, som betalte for varen – kontakt derfor gavegiveren eller vores kundeservice, inden du returnerer varen

Julegaver købt på webshoppen i december byttes altid til og med 14. januar.
Har du fået en gave fra den fysiske butik, har du i hele Danmark (excl. Grønland og Færøerne) mulighed for at bytte gaven via webshoppen - kontakt vores kundeservice cnl@nicewear.dk så hjælper vi dig.

Reklamationsret (hvis varen har en fejl)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og du bedes benytte vores returlabel.

Opdager du en fejl ved varen, bedes du kontakte kundeservice pr. mail eller ved at komme ind i den fysiske butik i Tørring. Afhængig af varens fejl vurderer vi, hvilken kompensation du kan få. 

Kontakt altid kundeservice på mail: cnl@nicewear.dk, inden du sender en reklamation til os, nogle reklamationer kan klares pr. mail/tlf. Det er en god idé at medsende et billede af fejlen

Varen sendes til:

Nice Wear
Torvegade 1
7160 Tørring
Danmark

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Persondatapolitik

For at du kan handle med os via webshoppen har vi brug for følgende almindelige personoplysninger; Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.
Nice Wear indsamler og opbevarer dine personlige oplysninger og samtlige data, som du oplyser os ved tilmelding til nyhedsbreve, ved oprettelse af din kundekonto og ved afviklingen af dit køb. Dine data indsamles og opbevares som ikke krypterede data (bankoplysninger krypteres altid).
Nice Wear behandler dine oplysninger fortroligt og bruger dem udelukkende for at kunne levere nyheder og varer til dig og for at gøre indkøbsoplevelsen nem for dig.

Vi videregiver kun dine oplysninger til tredje mand for så vidt dette er tilladt ifølge loven og nødvendigt for afvikling af aftaler eller afregning. Som en del af bestillingsafviklingen modtager for eksempel de tjenesteudbydere, der anvendes af os (f.eks. transportvirksomheder og banker), de nødvendige data til afvikling af bestilling og ordrer. De således videregivne oplysninger må udelukkende anvendes af vores tjenesteudbydere til opfyldelse af deres opgaver i denne forbindelse.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1

Idet der indhentes og behandles en række oplysninger, som det er muligt at henføre til dig, har Nice Wear i sin egenskab af dataansvarlig en række forpligtelser over for dig, ligesom du har en række rettigheder. Disse forpligtelser og rettigheder er fastlagt i persondataforordningen. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

Som registreret hos Nice Wear, har du altid ret til og mulighed for indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering og til hver en tid kan få slettet din registrering igen ved henvendelse til Nice Wear, henvendelse i forbindelse hermed rettes til: cnl@nicewear.dk. Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at skrive eller ringe til os.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Oplysningerne slettes, når de ikke længere er nødvendige for afvikling af aftaler og senest 2 år efter sidste ordre. Vi kan behandle oplysningerne længere i anonymiseret form.

Den dataansvarlige er indehaver Christina Nygaard-Larsen, cnl@nicewear.dk

Nice Wear
Torvegade 1
7160 Tørring
Danmark
Tlf. 93 98 78 33
e-mail: cnl@nicewear.dk

CVR nr. 24 98 78 33

BEMÆRK: Ved at registrere dig, accepterer du, at Nice Wear behandler data og oplysninger om dig, som beskrevet i dette dokument.

Klageadgang

Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K., Danmark.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 19.05.2018